FAQ

Finder du ikke svar på dit spørgsmål herunder, er du velkommen til at kontakte Øresundsmetro sekretariatet.  

Hvorfor er der behov for at bygge en Øresundsmetro?

Når Femernforbindelsen mellem Danmark og Tyskland forventeligt åbner i 2029, er der udsigt til en fordobling af antallet af godstog, der transporterer varer over Øresundsbroen mellem Skandinavien og Centraleuropa. Flere tog over Øresundsbroen og gennem de faste landanlæg udfordrer kapaciteten på jernbanenettet. En Øresundsmetro skaber forudsætninger for et bedre mix af flere person-, gods- og højhastighedstog på Øresundsbroen.

Desuden viser de nyeste trafikprognoser, at antallet af lokale og regionale rejser med tog over Øresundsbroen forventes at blive fordoblet i 2035 til 60.000 om dagen. En kombination af tog over Øresundsbroen og en Øresundsmetro vil give flere rejsende mulighed for at nå på tværs af Øresund – samtidigt med, at godstog- og fjerntogstrafikken fortsat kan udvikles via Øresundsbroen. 

Læs mere om Øresundsmetroen.

Hvad koster det at anlægge en Øresundsmetro, og hvordan kan den finansieres?

Anlægsomkostningerne for en Øresundsmetro mellem Prags Boulevard på Amager og Malmø Central er estimeret til ca. 30 mia. kr. (inklusive 50 procent korrektionstillæg), heraf forventes kyst-til-kyst anlægget at koste ca. 20 mia. kr.

Flere forskellige finansieringsmodeller er undersøgt af PwC. PwC's analyse viser, at en statsgarantimodel er den mest optimale finansierings- og organisationsmodel. Samme model er tidligere brugt af Storebæltsbroen, Øresundsbroen, Femernforbindelse samt Københavns Metro.

Finansieringskilderne består af billetindtægter (knap 20 mia. dkk) fra Øresundsmetroen, evt. EU-tilskud (ca. 2 mia. dkk) samt statslig medfinansiering evt. gennem overskud fra Øresundsbroen og dens landanlæg, når disse er tilbagebetalt (ca. 4 mia. dkk dansk bidrag og ca. 4 mia. dkk svensk bidrag).

Læs mere om finansiering af Øresundsmetroen.

Hvorfor skal planlægningen af en Øresundsmetro ske netop nu?

Det handler om rettidig omhu og planlægning til fremtiden. Store infrastrukturprojekter som fx Øresundsmetroen tager typisk 10-15 år at planlægge og bygge. En Øresundsmetro er et stort nationalt projekt mellem Danmark og Sverige – og essentiel for at få mest mulig effekt af de kommende infrastrukturprojekter som Femernforbindelsen (2029) og højhastighedstog fra Stockholm (efter 2035).

Øresundsbroen risikerer at blive en flaskehals, da flere indbyggere, flere tog og miks af flere forskellige togtyper vil belaste kapaciteten ved Øresundsbroen. En Øresundsmetro kan aflaste Øresundsbroen og skabe bedre plads til regionaltog, højhastighedstog og godstog. Hertil øges potentialet for et mere sammenhængende arbejdsmarked på tværs af Øresund på grund af den kortere rejsetid med en metro.

Læs mere om Øresundsmetro-projektet.

Hvornår kan en Øresundsmetro tages i brug?

Store infrastrukturprojekter som fx Øresundsmetroen tager typisk 10-15 år at planlægge og bygge. En Øresundsmetro er et stort nationalt projekt mellem Danmark og Sverige og vil kunne tages i brug i cirka 2035.

Når Femernforbindelsen forventes at åbne i 2029, vil der komme en markant øget trafik i jernbanesystemet over Øresundsbroen, som udfordrer kapaciteten.

Hertil er en metrolinje fra Københavns Hovedbanegård til Prags Boulevard på Amager en forudsætning for at realisere en Øresundsmetro, da den skal kobles til metrosystemet i København. Denne metrolinje er i 2017-2018 undersøgt af Københavns Kommune i KIK2-undersøgelsen, og den indgår i den aktuelle undersøgelse af mulig metrobetjening af Lynetteholmen.  

Læs mere om Principaftale om anlæg af Lynetteholmen og KIK2-undersøgelsen.

Hvad betyder den kortere rejsetid for Greater Copenhagen-regionens fælles arbejdsmarked?

En Øresundsmetro øger tilgængeligheden og skaber kortere rejsetid til arbejde, uddannelse og kulturelle oplevelser på tværs af Øresund. Med en rejsetid på ca. 20 minutter mellem København H og Malmø C, og afgang hvert 1,5 minut, får vi et større og mere sammenhængende regionalt arbejdsmarked. Den kortere rejsetid øger antallet af indbyggere fra 1,3 mio. til 2,3 mio., der kan nå hinanden på tværs af Øresund inden for en time. Hertil vil tilgængeligheden til antallet af arbejdspladser øges fra 0,8 mio. til 1,3 mio. år 2035 inden for en times rejse på tværs af Øresund.

En Øresundsmetro er dermed ikke kun en forbindelse mellem København og Malmø. Den øger den regionale mobilitet og giver bedre forudsætninger for et match mellem arbejdstagere og virksomheder i hele Greater Copenhagen-regionen.

Læs mere om kortere rejsetid og arbejdsmarked.

Hvordan skal Øresundsmetroen anlægges, og hvordan tilsluttes den i København og Malmø?

En Øresundsmetro er en boret tunnel med to spor, fra kyst til kyst i kalklaget under Øresund.

I København skal den kobles til en metrolinje fra Københavns Hovedbanegård til Prags Boulevard, som kan være del af en kommende Havnering. På den måde nås store dele af det centrale København herunder bl.a. Hovedbanegården, Kongens Nytorv, Østerport og Rådhuspladsen. Herfra er der kobling videre med S-tog, regionaltog og busser.

I Malmø vil der være en eller to stationer i Västra Hamnen, før man når Malmø Centralstation. Herfra er der kobling videre med tog og busser. Der er løbende undersøgelser om, hvordan metroen kan udvikles med flere stationer i Malmø som en del af Malmøs fremtidige kollektive transport.

Hvordan påvirkes miljøet af en Øresundsmetro?

En Øresundsmetro bygges med en såkaldt TBM-teknologi. Det vil sige en tunnel, der bores i kalklaget under Øresund. Både Danmark og Sverige har mange gode erfaringer med tunnelboremaskiner, herunder bl.a. Storebælt, metro i København, Øresundsbroen og Citytunnellen i Malmø.

En miljøanalyse vurderer, at dyrelivet i havet og fauna på havbunden ikke forstyrres i byggeperioden. Overskudsjord fra den borede tunnel kan genbruges til ny byudvikling i de to byer.

En Øresundsmetro vil aflaste Øresundsbroen og skaber plads til mere og anden fjerntogstrafik på Øresundsbroen. Det vil sige plads til flere godstog, højhastighedstog og regionaltog. Med mere godstransport på jernbane sikres en mere grøn og klimavenlig godstrafik mellem Skandinavien og Centraleuropa. Det kan give færre lastbiler, og dermed mindre trængsel, på motorvejene gennem Danmark og Sverige. Højhastighedstog kan forbinde Stockholm, København og Hamborg og binde byerne sammen på en grøn og klimavenlig måde.

En Øresundsmetro bidrager således til realiseringen af EU Kommissionens målsætning om mere grøn godstransport og grønne klimavenlige forbindelser mellem storbyer i Europa.

Hvordan skaber Øresundsmetroen bedre plads til flere godstog og fremtidige højhastighedstog?

Med åbningen af Femernforbindelsen i 2029, risikerer Øresundsbroen at blive en flaskehals, da flere indbyggere, flere tog og miks af flere forskellige togtyper vil belaste kapaciteten ved Øresundsbroen. En Øresundsmetro vil kunne aflaste Øresundsbroen fra et stort antal kollektive rejser, og skaber dermed plads til mere eller anden jernbanetrafik på Øresundsbroen. Det vil sige plads til flere godstog, højhastighedstog og regionaltog.

Læs mere om Øresundsmetroen.

Hvorfor en metroforbindelse fremfor en jernbaneforbindelse?

En Øresundsmetro er en mere omkostningseffektiv løsning end en S-togforbindelse eller en almindelig jernbaneforbindelse. Årsagen er, at metrotunneller og metrostationer er billigere at bygge og drive sammenlignet med jernbanetunneller. Hertil kan frekvensen mellem togene øges markant. Vurderingen bygger på danske erfaringer, hvor man med stor succes har bygget og drevet metrotunneller i flere år. En Øresundsmetro skal kobles til metrosystemet i København.

Øresundsmetroen er med en frekvens på ca. 1,5 minutter et godt alternativ for de mange pendlere, der i dag rejser med tog såvel som til fremtidige nye rejsende. Derudover kan frekvensen tilpasses det aktuelle trafikbehov, da en Øresundsmetro vil være førerløs.

Læs mere om Øresundsmetroen.

Er en Øresundsmetro mellem København og Malmø og en Helsingborg-Helsingør-forbindelse konkurrerende projekter?

Nej. En Øresundsmetro mellem København og Malmø og en Helsingborg-Helsingør forbindelse konkurrerer ikke med hinanden. De to forbindelser løser forskellige problemstillinger og har forskellige effekter. Begge projekter er prioriteret i Greater Copenhagens fælles trafikcharter.

Læs mere om Øresundsmetroen.